Guide til støbning af gulv og valg af armeringsnet

Armeringsnet spiller en afgørende rolle i mange byggeprojekter, hvor der arbejdes med beton. Det gælder både ved støbning af gulve, fundamenter og terrasser, men også ved installation af gulvvarme og opbygning af slidlag. Samtidig er korrekt anvendelse af afstandslister helt centralt for at sikre, at armeringen placeres i den korrekte højde. I denne guide gennemgår vi de vigtigste spørgsmål og overvejelser, du bør have, før du vælger armeringsnet og afstandslister til dit projekt.

Støbning af gulv – hvad skal jeg bruge?

Et typisk gulv kræver følgende materialer og elementer:

• Armeringsnet (oftest 15 x 15 cm maske, Ø6-8 mm tråd)
• Afstandslister (til at hæve nettet op i betonen)
• Beton (med tilstrækkelig styrke, fx C25/30)
• Kantforskalling og evt. plastfolie
• Evt. gulvvarmeslanger og bindetråd

Hvis du støber over isolering, som fx flamingo, bør nettet ikke ligge direkte på dette. Her bruges afstandslister til at sikre korrekt placering.

Hvad er armeringsnet – og er der forskel på rionet, stødzonenet og armeringsnet?

Begreberne bruges ofte synonymt, men der er nuancer:

• Armeringsnet er en overordnet betegnelse for svejste net bestående af stålstænger (ofte ribbet stål), som anvendes til at forstærke beton og forhindre revnedannelse. Det dækker over både standardnet og specialnet.
• Rionet er den mest almindelige type armeringsnet, og navnet bruges ofte i praksis som synonym med armeringsnet. Det fås i forskellige maske- og trådtykkelser og anvendes typisk til støbning af gulve, fundamenter og lignende.
• Stødzonenet er et specialudviklet armeringsnet med tættere maskeafstand – typisk 10 x 10 cm – og ofte med kraftigere tråd. Det bruges specifikt i områder med høj belastning eller risiko for revner, fx i samlinger mellem betonfelter, omkring søjler, vægge eller installationsgennemføringer.

Hvornår skal man bruge armeringsnet?

Du skal bruge armeringsnet i følgende tilfælde:

• Støbning af betongulv, uanset om det er til garage, værksted, udestue eller bolig.
• Fundamenter, hvor der er risiko for sætningsskader eller belastning fra vægt.
• Tynde betonplader, som ellers risikerer at revne.
• Gulve med gulvvarme, hvor armeringsnet både holder varmeslanger på plads og styrker betonen.
• Udendørs støbeprojekter, som fx indkørsler og terrasser, hvor der kan være risiko for frostsprængninger.

Hvilket armeringsnet skal jeg vælge?

Valget afhænger af dit projekt. Her er de vigtigste faktorer:

1. Maskestørrelse

• 15 x 15 cm er standard til almindelige betongulve.
• 10 x 10 cm bruges til stødzoner, fundamenter og steder med ekstra høj belastning.
• 5 x 5 cm ses sjældent og kun til særlige formål (ofte specialnet).

2. Trådtykkelse

• Ø5-6 mm er typisk til lette konstruktioner og smågulve.
• Ø8 mm bruges til almindelige gulve og mindre støbeopgaver.
• Ø10-12 mm anvendes til bærende konstruktioner, fx industrigulve eller støbzonenet.
• Jo tykkere tråd, desto stærkere armering – men også tungere og sværere at håndtere.

3. Overfladebehandling – galvaniseret eller ubehandlet?

• Galvaniseret armeringsnet bruges udendørs, eller hvis armeringen skal være synlig (fx til espalier/hegn).
• Ubehandlet net anvendes til nedstøbning, hvor stålet dækkes helt af beton.

Hvad er afstandslister – og hvor tykke skal de være?

Afstandslister er plastik- eller betonprofiler, som løfter armeringsnettet op fra underlaget, så det placeres korrekt i betonen. Hvis nettet ligger helt nede ved jorden, vil det ikke have nogen strukturel virkning – derfor er afstandslister vigtige. Afstandslister kaldes også AL-Lister.

Afstandslisternes tykkelse afhænger af:

• Hvor højt nettet skal ligge i støbningen
• Om der er ét eller flere lag armering
• Betonens samlede tykkelse

Typiske tykkelser:

• 20 mm afstand: til tynde gulve, fx 5-7 cm
• 30-50 mm afstand: til almindelige gulve
• 60 mm og op: til tykkere lag og dobbeltarmering

Hvor tæt skal afstandslister ligge – og hvor mange pr. m²?

Generelt anbefales:

• 1 afstandsliste for hver 0,5 meter, dvs. cirka 2 pr. løbende meter i hver retning
• Ved større net og tykkere tråd bør man anvende flere – fx 4-5 pr. m²

De skal placeres, så nettet ikke bøjer ned mellem listerne, og så der sikres jævn dækning.

Hvad binder man rionet sammen med?

Rionet skal fastgøres til hinanden, så de ikke forskyder sig under støbningen. Dette gøres med:

• Bindetråd, som er galvaniseret og beregnet til formålet
• Armeringsclips (i nogle tilfælde ved prefabrikerede systemer)

Det er vigtigt, at nettet forankres og samles korrekt med mindst én hel maske overlap (typisk 15 cm), og at samlingerne udføres solidt.

Gulvvarme – hvordan bruges armeringsnet her?

Ved støbning af gulv med gulvvarme bruges armeringsnet både som forstærkning og som holder for varmeslangerne. Slangerne fastgøres typisk med strips eller specialklips direkte på nettet. Fordele:

• Ensartet afstand mellem slangerne
• Hurtig og nem montering
• Forhindrer slanger i at flyde op i betonen

Vigtige forhold ved gulvvarme og armering:

• Betonlaget skal være tilstrækkeligt tykt til at dække både armering og slanger (typisk mindst 6-7 cm over slanger)
• Brug ikke for store net (10 x 10 cm maske er normalt bedst)
• Placer armeringen korrekt med afstandslister

Hvilke projekter kræver stødzonenet?

Stødzonenet anbefales i følgende tilfælde:

• Ved samlinger mellem plader eller gulvfelter
• Rundt om søjler og vægge
• Hvor der er særligt stor punktbelastning
• I bærende betonlag
• Ved overgang mellem fundamenter og vægge

Stødzonenet har typisk mindre maskeafstand (10 x 10 cm) og tykkere tråd (10-12 mm), som sikrer højere tryk- og trækstyrke.

Skal man bruge to lag armeringsnet?

To lag armering er nødvendigt i følgende tilfælde:

• Ved meget tykke betonplader (>20 cm)
• Til bærende konstruktioner og etageadskillelser
• Når der er risiko for spændingsrevner fra både over- og underside

Mellem de to lag bruges afstandslister på 50-70 mm afhængig af projektet.

Typiske fejl ved brug af armeringsnet og afstandslister

• Ingen afstandslister: Nettet synker ned og mister effekt
• Forkert tykkelse: Dårlig dækning og korrosionsrisiko
• Forkert overlap: Revner ved samlinger
• For få lister: Armeringen hænger i “buede linjer”
• Ingen fastgørelse mellem net: Forskydninger og ustabil støbning

Opsummering – sådan vælger du det rigtige net og tilbehør

Denne beskrivelse er kun vejledende, da vi ikke kender alle forholdene på netop dit projekt – så du bør nok søge rådgivning inden du går i gang med opgaven hos en fagperson.